Det ældste Vestergadekvarter. Historisk kalender, marts 2004

Før ca. år 1800 gik der to vejforløb i nordvestlige retning ud af Horsens. Den ene vej førte mod Viborg i et forløb, der i vores dage genfindes i linjeføringen Fussingsvej – Viborgvej. Dette vejforløb blev bøjet, da den store fængselsgrund i 1850erne bredte sig ud over det.

Den anden vej i det vestlig retning løb syd for nuværende Vestergade og startede ved nuværende Beringsgade og gik videre ad forløbet Fabrikvej og Emil Møllersgade. Denne vej førte til Bygholm mølle og Bygholm gods.

 

På kortet, der ses som det store billede, og som stammer fra 1825, betegnes det, der i dag hedder Vestergade, som den “Ny Landevej til Viborg og Bygh(olm) Mølle”. Således blev de to veje, der fra gammel tid havde ført ud af byen til Viborg og Bygholm, nu forsøgt slået sammen til en, nemlig den nye gade, der først i folketællingen fra 1870 optræder under navnet “Vestergade”. Allerede i 1850`erne var der blevet bygget huse langs gaden, men boligbyggeriet tog for alvor fart, da de ansætte på fængslet (åbnet 1853), på Horsens Bajerske – og Hvidtøls bryggeri (åbnet 1858) op på Tvangsarbejdsanstalten (åbnet 1864) fik behov for en bolig i nærheden af deres arbejde.

På det lille billede med fængslet på det ses det tydeligt, hvor øde der var ved Viborgvej og Vestergade. I 1872 var der endnu kun 16 huse, der havde adresse i Vestergade, men allerede i 1878 var antallet af huse fordoblet. En stor del af befolkningstilvæksten i Horsens, hvor indbyggertallet voksede fra 5.827 til 12.652 mellem 1850 og 1870 fandt sted netop i Vestergadekvarteret.

 

kort

 

12. marts 1904:

W.C. er bleven indstalleret i Schmidt – Madsens Ejendom i Jessensgade og i den gamle Hospitalsforstanderbolig i Hospitalsgade.

25. marts 1924:

Bygholm Søs enorme Vandmasser staar en halv Alen fra Dæmningens Bredder. De vældige Vandmasser har naturligvis foraarsaget, at Vandstanden i Aaen er steget ganske betydeligt, store Dele af Parken er oversvømmet. Bygholms Eng er hele Søer, men Vandet kan sikkert ingen Skade gøre paa det nye Baneanlæg.

11. marts 1944:

Fabrikant Aage Rauer og Vognmand N.P. Nielsen fik for nogen Tid siden Ideen til Horsens Krystal – Isværk. I Gaar aabnede Virksomheden. Der kan fremstilles 15,000 Kg. Is i Døgnet, og for Størstedelen af denne enorme Produktion har man allerede fundet Aftagere.

12. marts 1964:

Ilt- og Rørfabrikken køber 18 tønder land i Dagnæs. Det er ingen hemmelighed, at rørfabrikken og Nygadefabrikken og hvad der i øvrigt hører under Ilt – og Rørfabrikken i Fabrikvej – kvarteret, efterhånden har mange trange forhold, ikke blot indenfor, men også i høj grad undenfor.

19. marts 1984:

Skyttelauget skal forblive på “Lunden” Det ærværdige Horsens borgerlige Skyttelaug bliver ikke hjemløs, når pavillonen på Lunden efter sommerferien genopstår i nogenlunde oprindelig skikkelse og tages i brug som kunstpavillon. Der vil stadig være plads til skyttelauget, som har sin skydebane i Caroline Amalielund.